MENU
Aula_close Layer 1

Handleplan for antimobning og uhensigtsmæssig adfærd

Distriktets arbejde med antimobning og uhensigtsmæssig adfærd

Alle børn på skolen skal have lov til at gå glad i skole. Vi har som distrikt en klar forventning om, at alle elever, der kommer i skole, har til hensigt at følger ordensreglementer og de anvisninger, de får fra personalet. Vi accepterer ikke mobning og griber ind, når det er nødvendigt, og samarbejder med elever forældre og eksterne samarbejdspartnere om at komme mobning til livs. Det er en fælles opgave for elever, medarbejdere og forældre at arbejde med klassens trivsel.

Vores definition på Mobning

Den nyeste forskning viser, at mobning ikke er individbaseret med en mobber og mobbeoffer, men er et meget mere komplekst system af aktioner og handlinger. Mobning handler om en bestemt negativ adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større og mindre grupper. Mobning forudsætter mere end blot ét offer og én mobber, også tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer en nedværdigende og udstødende adfærd fra et eller flere af gruppen medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan tillægges enkelte individer.

Hvor og hvordan kommer mobning til udtryk

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, for eksempel hvis en elev gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier. Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse og/eller skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater går, når eleven kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier, etc.

Hvis der sker noget, og eleverne kommer i konflikt, er det vigtigt at skolens handlinger og indsatser er den mindst mulige indgribende i barnet hverdag, og at man standser konflikten med mindst mulig indgriben. Vurderes konflikten voldsom, kan der hentes hjælp fra andre voksne.

Handlemulighederne afhænger altid af den professionelles vurdering og konfliktens alvor med afsæt i bekendtgørelsen for god ro og orden og kan være:

  • At der inddrages team og/eller vejledere i konfliktløsningen
  • At eleverne inddrages og medvirker til at finde løsninger
  • At vi kontakter forældre/værge og orienterer og aftaler eventuelt opfølgningsmøde
  • At vi Indkalde forældre/værge til møde med kontaktlærer og/eller ledelse
  • Inddrager teamet og/eller vejledere eller andre relevante personer på skolen i forhold til fremadrettede forebyggende løsninger.
  • At SSP inddrages, det vil sige de sociale myndigheder eller politi, herunder en vurdering af om episoden kan eller skal politianmeldelse. Dette vil afhænge af hændelsens karakter og elevens alder.
  • At vi inddrager eksterne samarbejdspartnere som PPR og rådgiver
  • At vi tager hånd om andre elever og klassen for at følge op, hvad der er sket.
  • At vi orienterer øvrige forældre om en episode eller hændelse.
  • At sanktionsmulighederne i bekendtgørelsen for god ro og orden benyttes

Gode råd til forældrene

Forældre, som viser engagement og er gode rollemodeller, er helt afgørende. Det er vores opfattelse, at hvis alle skal trives i skolen, er det nødvendigt, at alle parter arbejder på at få det til at lykkes. Derfor er forældrenes rolle ualmindelig vigtig. Vi har brug for forældrene og vil opfordre til, at de følger nedenstående gode råd:

  • Tal med dit barn om skolen og spørg, hvordan det har det lige nu. Spørg til kammeraternes trivsel i klassen. Lyt.
  • Kontakt andre forældre og bidrag konstruktivt med at løse en eventuel konflikt.
  • Snak positivt om de andre forældre, børn, lærere og pædagoger.
  • Vis interesse for skolen og klassen.
  • Fortæl den gode historie om klassen. Fokusér på klassens styrker og italesæt dem.
  • Reagér hvis du fornemmer mistrivsel – kontakt klasselæreren eller klassepædagogen.
  • Vær opmærksom på dit barns brug af sociale medier.
  • Vær åben når der opstår konflikt. Lyt og imødekom dit barn. Men husk at der er flere oplevelser af en konflikt.
  • Hjælp med til at nedtrappe konflikten.
  • Fokusér på løsninger frem for skyld.
  • Bevar roen – tag ansvaret fra barnet.
  • Sørg for, at kommunikationen er mundtlig, så konflikten ikke udvikler sig. Man kan nemt misforstå og optrappe på skrift. 
  • Brug forældrerådet og sammen med dem aftale rammer for det gode forældresamarbejde, også når det er svært.