Trivsels- og antimobbestrategi for Distrikt Dronninglund

Indledning

I Folkeskoleloven §1 står der at ” Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder…” og videre at ” Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.” Børns trivsel og læring er et fælles ansvar og skal bygge på tillid og respekt for hinanden. Det betyder, at det er vigtigt:

at se på, hvordan vi fungerer sammen.
at forstå det, der sker i en større sammenhæng.
at vide at der er flere oplevede situationer.

Distriktets arbejde med trivsel tager sit udgangspunkt i vores fælles grundsyn og det kommunale børnesyn og vores respektive værdigrundlag. Grundsynet ’Alle børn gør det bedste de kan” er sammen med et fokus på, at det er de voksne omkring børnene, der bærer ansvaret, vigtige grundsten for os at stå på. Et barn kan aldrig være problemet, men det kan være en del af en problematisk sammenhæng. Vi har en anerkendende tilgang og en forståelse af, at sammenhænge, helheder og mønstre i relationer er styrende for den måde, situationer sker og opleves på.

Definition på trivsel

Der arbejdes i samarbejde med skole og hjem om trivselsforhold, som ses ud fra et tredimensionelt perspektiv – graden af:

Psykisk og fysisk velbefindende.
Faglige og personlige kompetencer.
Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne.

For denne strategi forstås trivsel som en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand. Blandt andet handler det ofte om børns almindelige velbefindende i skolen, særligt i forhold til betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø. Dette betyder således, at trivsel i Distrikt Dronninglund ikke kun handler om den enkelte elev, men også grupper og skoleklasser. Endvidere påvirkes trivsel af forskellige forhold som bl.a. skolens undervisnings-, hjemme- og fritidsaktivitetsmiljøer.
Har en elev/elever oplevelse af ikke "at have det godt med sig selv og andre", er der modsat tale om mistrivsel.

Definition på Mobning

Forskning viser, at mobning ikke er individbaseret med en mobber og mobbeoffer, men er et meget mere komplekst system af aktioner og handlinger. Mobning handler om en bestemt negativ adfærd, som kan udspringe af en utryg kultur blandt større og mindre grupper. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, også voksne, tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer en nedværdigende og udstødende adfærd fra et eller flere af gruppen medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan tillægges enkelte individer. Alle børn på skolen skal have lov til at gå glade i skole. Vi har som distrikt en klar forventning om, at alle bakker op om det gode skoleliv. Vi accepterer ikke mobning og griber ind, når det er nødvendigt, og samarbejder med elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere om at komme mobning til livs. Det er en fælles opgave for elever, medarbejdere og forældre at arbejde med klassens trivsel.

Digital mobning

Digital mobning adskiller sig fra ”traditionel” mobning ved at være til stede på alle tidspunkter – også uden for skoletid. Den konstante tilgængelighed gør derfor forældrene til vigtige medspillere, når det kommer til elevernes digitale trivsel. De digitale udfordringer ændrer sig i takt med, eleverne bliver ældre så forældrene og lærere sparrer løbende, hvor der diskuteres digitale dilemmaer og skabes et afsæt for den digitale dannelse på skolen, i klassen og i hjemmet.

Digital mobning er kendetegnende ved, at den kan foregå anonymt og ved børnene ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed. Mødet i den digitale verden er for børnene lige så gyldigt som fysiske møder og samvær, men forståelsen og fortolkningen af en samtale i den virtuelle verden går nogle gange galt, da denne verden er så komplekst at færdes i at der her forekommer mobning, der ikke ville finde sted i den virkelige verden. https://redbarnet.dk/foraeldre/bliv-klogere-paa-dit-barns-digitale-liv/haardt-sprog-paa-nettet/

Hvor og hvordan kan mobning komme til udtryk

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, for eksempel hvis en elev gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier. Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse og/eller skjulte udelukkelse af digitale og fysiske fællesskaber.

Distriktet forebyggende arbejde med trivsel

Elevernes trivsel er en vigtig forudsætning for at kunne lære og udvikle sig. Trivsel har mange facetter og kan udover enkeltindivider også omhandle grupper. God trivsel ses som en fysisk og psykisk velbefindende tilstand, hvor troen på sig selv som menneske og oplevelsen af at være accepteret og en del af et fællesskab, er medvirkende til at styrke engagement og deltagelse i skolelivet og livet. Mistrivsel kan have personlige konsekvenser og komme til udtryk gennem lavt selvværd, mangel på tillid til egne evne, søvnproblemer, stress og ensomhed. Mistrivsel kan forplante sig i et fællesskab og skabe dysfunktionelle grupper og udstødelsesmønstre, der kan resultere i mobning.

Vi arbejder systematisk på at opspore begyndende tegn på mistrivsel og vi tager oplevelser og evt. henvendelser om mistrivsel alvorligt.

Vi vurderer og handler med konstruktivt fokus på det enkelte barn og fællesskabet i hver enkelt situation med henblik på at håndtere konflikter og evt. mistrivsel. I arbejdet omkring trivsel, såvel for det enkelte barn som i klassefællesskabet er barnets perspektiv og stemme et vigtigt element.

Nogle af de redskaber vi bruger er:

Sociale arrangementer – i skoletiden f.eks. ture ud af huset, fællesspisning. Derudover opfordrer skolen til at forældrerådet i klassen arrangerer sociale arrangementer i fritiden et par gange om året.
Den nationale trivselsdag, hvor der er fokus på antimobning og gode fællesskaber.
Der arbejdes løbende med webetik og brug af sociale medier med udgangspunkt i ”Dit liv på nettet”. Et forebyggende tiltag i forhold til arbejdet med brug af digitale medier. Et årligt undervisningsforløb og indsats på 2., 4., 6. og 8. årgang. Her lærer eleverne hvordan man begår sig socialt og etisk i den virtuelle verden.
Der arbejdes med trivsel på klassemøder minimum fire gange om året, hvor klassen drøfter emnet trivsel og undervisningsmiljøet i klassen.
De nationale trivselsmålinger analyseres i samarbejde ml. teamene og vejlederne, og der iværksættes handleplaner for hvilke fokuspunkter der skal arbejdes med i forhold til klassens trivsel.
Klasseteamene anvender klassetrivsel.dk til kortlægning og analyse af klassens trivsel, og til at få indsigt i klassens fællesskab bl.a. gennem sociogrammer og spørgeskemaundersøgelser.
Sætter fokus på trivsel på forældremøder – På forældremøderne tales der om klassens trivsel, den digitale adfærd og om hvordan forældregruppen kan arbejde sammen om at styrke fællesskabet. Der sendes referater fra forældremøderne ud til alle forældre i klassen.
Der aftales samværsregler i de enkelte afdelinger og klasser.

Sådan håndterer vi mobning

Når en elev oplever mobning eller lignende, og skolen bliver bekendt med det, går skolen i gang med at lave en afdækning af det beskrevne problem der skal danne grundlag for en handleplan. Afdækningen skal hjælpe skolen til at vurdere om der er tale om mobning eller lignende. Vurderingen læner sig op ad materialet ”8 tegn på mobning” fra DCUM https://dcum.dk/media/2219/8tegn2018.pdf, undersøgelser i elevgruppen og forældregruppen. Her kan Klassetrivsel.dk anvendes som redskab.

De implicerede parter i en given problemstilling omkring mobning eller lignede vil blive inddraget i udarbejdelse af handleplanen, og kan på den måde følge med i hvilke indsatser skolen gør for at forbedre klassens fællesskab og trivsel.

I konflikter, er det vigtigt, at skolens handlinger og indsatser er den mindst mulige indgribende i barnet hverdag, og at man standser konflikten med mindst mulig indgriben. Vurderes konflikten voldsom, kan der hentes hjælp fra andre voksne.

Handlemulighederne afhænger altid af den professionelles vurdering og konfliktens alvor med afsæt i bekendtgørelsen af fremme om god orden i Folkeskolen:

At der inddrages team og/eller vejledere i konfliktløsningen
At eleverne inddrages og medvirker til at finde løsninger
At vi kontakter forældre/værge og orienterer og aftaler eventuelt opfølgningsmøde
At vi Indkalder forældre/værge til møde med kontaktlærer og/eller ledelse
At inddrage teamet og/eller vejledere eller andre relevante personer på skolen i forhold til fremadrettede forebyggende løsninger.
At SSP inddrages, det vil sige de sociale myndigheder eller politi, herunder en vurdering af om episoden kan eller skal politianmeldelse. Dette vil afhænge af hændelsens karakter og elevens alder.
At vi inddrager eksterne samarbejdspartnere som PPR og rådgiver
At vi tager hånd om andre elever og klassen for at følge op, hvad der er sket.
At vi orienterer øvrige forældre om en episode eller hændelse.
At sanktionsmulighederne i bekendtgørelsen af fremme om god orden i Folkeskolen benyttes.

Forældrene bidrag til trivsel og antimobning

Forældre som viser engagement og er gode rollemodeller er helt essentielt for trivslen hos det enkelte barn. Det er vores opfattelse, at hvis alle skal trives i skolen, er det nødvendigt, at alle parter arbejder på at få det til at lykkes. Derfor er forældrenes rolle ualmindelig vigtig.

De positive forældrebidrag kan understøttes ved bl.a.:

At tale med dit/jeres barn om skolen og spørg, hvordan det har det lige nu -også gerne til kammeraternes trivsel i klassen.
At kontakte andre forældre og bidrag konstruktivt med at løse en eventuel konflikt.
At understøtte positive fortællinger om børn, forældre, lærere og pædagogerne.
At udvise interesse for skolen og klassen.
At fortælle den/de gode historier om klassen. Det kan være om klassens styrker.
At reagere hvis du oplever mistrivsel – kontakt klasselæreren eller klassepædagogen.
At være nysgerrig, opsøgende og anvisende på dit/jeres barns brug af sociale medier.
At udvise åbenhed og nysgerrighed når der opstår konflikt ved f.eks. at lytte og være imødekommende for dit/jeres barn og have for øje, at der kan være flere oplevelser af en konflikt.
At hjælpe med til at nedtrappe en potentiel konflikt – gerne igennem dialog.
At fokusere på løsninger.
At udvise ro og varetag ansvaret fra barnet/børnene.
At gøre brug af forældrerådet for at få drøftet klassens trivsel på forældremøder.
Være forældreansvarlig for dit/jeres barns digitale dannelse og herunder tydeligt guidende ift. den positive og hensigtsmæssige adfærd.